- Den hører man rigtigt ofte. Og det er vi mange, som godt kan forstår.

Først og fremmest skal du læse og spørge, så du finder ud af, om det er en pembroke eller en cardigan du ønsker dig. For det er nemlig basalt set to forskellige racer. Welsh Corgi er en fælles betegnelse præcis som vi ser retrievere og terriere. Fælles er, at de er walisiske hyrdehunde med dværgvækst. Derfra ophører så det enslydende. For selv typen af dværgvækst er forskellige og er en del af oprindelsen i to forskellige typer hunde. Cardigan er en teckelhund som er “i familie” med gravhunde og collier. Pembroke er en spidshund og i familie med til eksempel västgötaspidsen. Det er begge kvikke racer. Det er nødvendigt, for at agere som hyrdehund. Pembrokes kan ofte være med spidse i temperamentet, men er også mere fremkommelige for indlæring og træning. De er mere samarbejdsvillige og lærer oftest lidt hurtigere end cardigans. De er oftest glade og hyggelige hunde, som elsker deres mennesker, men med en bestemt mening om hvordan alting skal foregå. Cardigans vil også gerne lære og vældigt gerne yde. Men de er mere egenrådige og gider ikke for mange gentagelser. De keder sig hurtigt og er ikke så vedholdende i forhold til gentagelser. De er lige lidt mere “fedtmule” end pembroke. Cardigans er den lalleglade pauseklovn, som er fuld af sjov og ballade og gerne vil have oplevelser med sin hundefører. Fælles for dem er,  at de kan være rigtigt fine familiehunde, hvis de får tilstrækkelige stimuli og man er obs på, at de som heelers, også hyrder børn. Og cykler, biler og alt som rør sig .

Mange ønsker sig en nuttet hund (for sådan ser begge racer af arten corgi ud) som bare skal hygge med familien og helst ikke må gø. Så er det IKKE en af de to racer, man skal ønske sig. Normaladfærd avles ikke ud af dem, så de er vokale signalhunde/gårdhunde (de gør) og de er arbejdshunde og kræver dermed en del stimuli. Ikke bare gåture, men reelle opgaver for hjernen. Altså træning. Det kan være fra tricks til lydighed, nose work, rally, spor, HTM, kropskontrol, parkour, coretræning, man trailing mm. Altsammen ikke nødvendigvis noget som kræver hundeskole mere end et kursus. Meget kan man lære at gøre selv. Men træning og stimuli kræver de. Ellers bliver de voldsomt kreative og ofte med ting, som hundeejer ikke ønsker sig. Keder de sig, så finder de på unoder. Vær klar på, om du har mulighed for, at bruge flere timer på og sammen med med din hund dagligt. Hvis ikke, så er det forkert at vælge en af de to racer. Kan du derimod opfylde dens behov, så er det fantastiske, glade, loyale, kærlige og opfindsomme hunde. 

Når du så har fundet ud af, at det faktisk ER en af de to racer, du mener vil passe ind i dit liv, så skal du til at gøre op, hvilken opdrætter din hund skal komme fra. Og hvad avlslinjerne skal indholde og give videre både fysisk og mentalt til din kommende hund. Opdrætterne i Danmark kan kun stambogsføre deres hunde, hvis de overholder de nødvendige krav fra Dansk Kennel Klub. Det er bl.a, at der skal foreligge testikelattest på hanhunde og der skal være DNA prøve på en øjensygdom som hed PRA-RCD3. Alle dansk opdrættede hunde er fri via arv for denne sygdom. Men uanset hvad, så er disse ting nødvendige for at opnå stambog. Derudover så ligger der nogle ønsker som man fra raceklubbens side har fået indført. Disse skal opfyldes for at komme på deres hjemmeside med sine hvalpekuld. Det handler om at tæverne skal have en vis alder inden avl, de skal være øjenlyst for andre mulige sygdomme, de skal være bedømt af en dommer og have opnået en very good eller excellent for at være racetypiske nok til at gå i avl. Har man ikke disse ting på plads, får de stadig fin stambog og er racerene corgier, men det er en linje man ønsker fra klubbens side. Vær dog obs på at de fleste opdrættere faktisk overholder de etiske anbefalinger. Og at der altid findes en forklaring på, hvis ikke det er tilfældet. Spørg ind til det hos pågældende opdrætter.  Andre går helt andre veje og har fokus på skelet, mentalitet og arbejdsevner. Det betyder at der måske undersøges for dysplasi i hofter albuer og skuldre. At man tester for arvelige sygdomme, fejlfarver, kort og langt hår. At man får mentalbeskrevet sin hund af fagfolk. At man træner forskellige discipliner som kan påvise hundens arbejdsegenskaber. Altsammen noget som hver enkelt opdrætter selv vælger til og fra og prioriterer som de vil :Altså ikke krav, men frivilligt. Så er du en køber som også ønsker at vide hvad hundene “indeholder” indvendigt, skal du henvende dig til de opdrættere som fx røntgenfotograferer avlshundenes hofter. 

Så er der den del der handler om socialisering og opvækst. Og den måde man holder sine voksne hunde på som opdrætter. Hvad er vigtigt for dig, at din hvalp har oplevet og gennemgået inden den skal flytte hjem til dig? Hvilke tiltag gør opdrætteren for at ruste hvalpene bedst muligt? Hvilket foder vokser de op på? Prisen er også forskellig. Det er ofte udsprunget af både forarbejdet og det som eventuelt medfølger, når du får din hvalp. Vokser de op i familiens hverdagsrum eller bor de for sig selv?  I skal måske også overveje om det at kennelen har deres hunde forsikret for skjulte fejl (medfødte hjertesygdomme, leversygdomme, nyresygdomme mm) er vigtigt for jeres valg. Den forsikring er ikke et krav og det er meget forskelligt om opdrættere har en sådan på deres avlstæver. 

Stil krav og stil spørgsmål. Lad dig ikke forblænde af en sød hvalp. Beslut hvilken opdrætter du ønsker at få hvalp fra, ud fra det forarbejde de har og som matcher dine ønsker. Og vent så på hvalp derfra.

Opdrættere har alle forskellige kriterier og ønsker til deres hvalpes fremtidige hjem. Præcis som du skal stille krav og spørge, så skal opdrætteren. Det er ikke bare en vare på en hylde, man sælger, men et levende væsen. Så derfor vil mange opdrættere gerne vide lidt mere om forskellige ting, så de bedst kan beslutte, om de mener, du er ret ny ejer af en hvalp fra dem. Se det som noget positivt at opdrættere spørger en masse. Det betyder jo blot, at de har omsorg for det opdræt de har lavet. Mange opdrættere spørger ind til familiens sammensætning, boligforhold, hvor meget tid alene hunden skal være, hvor meget tid man reelt set har til at bruge på og med sin hund, hvilken erfaring I har med hund og også hyrdehunde specifikt, hvad I kender til dværgvækst, hvad I ønsker hunden skal kunne fungere som (udstilling, familie, sport, servicehund etc), køn, farve og hvorfor, om der er kendte allergier og hvilke i familien og hvad I generelt kan tilbyde en hund, som er aktiv. Dette er ikke udtømmende, men noget af det som mange spørger om.

Husk at den rette opdrætter for dig, ikke er den samme som er ret for naboen. Mange vil ofte anbefale eller fraråde dem de selv har haft kontakt med/fået hund fra osv. Det er ikke garanti for at det er den rette eller forkerte for dig. Det er kun den henvendelse du retter og som skaber dialogen med opdrætter. 

Og så er det bare bare rigtig vigtigt, at din henvendelse er direkte målrettet den opdrætter du kontakter! Det er let at gennemskue, hvis det er en standard mail, som alle opdrættere modtager. Lav en motiveret mail til de opdrættere du ønsker, ud fra det du kan finde på deres facebooksider og hjemmesider. Det giver indtryk af, at du har ønsket kontakten og er målrettet og overvejet i din forespørgsel. Belav dig med tålmodighed. Den rette hund er værd at vente på. Vælger du ud fra hvad du kan få først, er det ikke sikkert, dine ønsker om drømmehunden faktisk indfries. Og når så opdrætter har brugt tid på at svare dig, så husk at melde tilbage, hvad du beslutter, så det ikke opleves som spild af tid. Husk opdrætter svarer på mange mails. Ikke kun din. Dit svar behøver ikke være langt, men blot om I skal fortsætte dialogen eller du har besluttet dig for en anden Opdrætter. Men en feedback er god opførsel, når folk bruger tid på at fortælle og forklare om deres hjertetblod.

Og husk at den rette hund basalt set ikke har en farve, men har det rette sind som matcher sit nye hjems. Man kan have ønsker, men lyt til opdrætter, som kender sine hvalpe og hunde og ved hvad der vil være bedst for dig, ud fra det I sammen har fundet frem til. 

Opdrætter holder af din kommende hund. Også når den er flyttet. Se det som en gave, at du har en livline hos opdrætter hele hundens liv. Og at ingen spørgsmål er dumme eller for små. Spørg hellere opdrætter en gang for meget end for lidt. 

Det er ingen skam at erkende at det alligevel ikke skal være en af de to hyrder. Men gør det inden du får hvalpen hjem. 

Rigtig god fornøjelse i din søgen efter en af de to corgi racer og pøj pøj med den lille ny, når du får fundet den rette.

Bedste ønsker til jer alle fra Mette og Claus på Kennel Macushla Macree