Hvalpe

Hvalp fra Macushla Macree

Efter planlægning og forberedelse igennem næsten 3 år kom første kuld cardigan hvalpe til verden i Kennel Macushla Macree 17/10-2019


Det har været starten på en forhåbentlig lang og spændende tid med opdræt af hunde vi elsker og gør alt vi kan for at sikre sunde og gode betingelser for at godt liv. Vores opdræt består af 1-2 årlige kuld. 


Vores opdræt er baseret på  racetypiske, fysisk sunde og mentalt stabile hunde. Hvalpe fødes inde i vores stue/soveværelse og vokser op i tæt kontakt med os og er centrum i vores dagligdag. Når mor siger at flokken må hilse, involveres de andre stille og roligt, så hvalpene socialiseres med hele flokken. Vores hvalpe møder i de første 8 uger både daglige gøremål for almen husholdning og dertil hørende lyde, mindst 8 forskellige underlag at gå på, mennesker i alle aldre, forskellige miljøer vi besøger og andre dyr.


Alle vores hvalpe opfostres med biosensor programmet og under puppy culture, som vi mener er med til at give dem både fysisk, socialt og mentalt det bedste fundament.


Vores hvalpe mentalbeskrives af en person uddannet til dette når de er 7 uger og inden rejse til nye hjem gennemgås og rettes de af vores faste fysioterapeut, så vi sikrer os at eventuelle skævheder fra fødsel og leg rettes inden det sætter sig som kroniske skævheder.


Vores hvalpe får 3 gange ormekur, vaccination og sundhedsundersøgelse sidste uge inden de flytter 8 uger gamle.

Med sig får de sundhedsbog, 1.leveårs foder og noget som lugter hjemligt af mor og søskende.


Herudover har vi valgt, at vi vil evaluere vores opdræt rent fysisk og mentalt, så en del af "pakken" ved køb af hvalp hos os er, at vi hjælper med til at få tid hos en dyrlæge som kender racen og dermed får udført korrekt  røntgenfotografering af hofterne, når hunden er 24-30 mdr gammel. Disse røntgenbilleder skal sendes til OFA i USA, som har en database med mere end 10.000 bedømte corgier og dermed er vant til at bedømme racer med dværgvækst. Dette gøres så kuldet samles og sammen får lavet røntgen hos vores udvalgte dyrlæge. Det ønsker vi virkelig at vores hvalpekøbere vil deltage i.


For at sikre bedst mulige betingelser for sund vækst medfølger der foder til hele hvalpens første leveår. Dette foder er en del af aftalen for at købe hvalp hos os og man forpligter sig derfor ved aftalens underskrift til, at fodre med det udleverede og ikke afvige fra dette.


Vi ønsker at have et godt forhold til vores hvalpekøbere og står til rådighed for stort og småt omkring hunden hele dens levetid. 


Vi opdrætter under Dansk Kennel Klub og benytter os af deres købsaftale. 


Information om kommende kuld vil kunne findes under fanen "Nyheder"


Hvis du gerne vil I betragtning til en hvalp fra Macushla Macree, så kræver det forlods at vi får besvaret nogle grundlæggende spørgsmål og dernæst at vi oplever god kemi/dialog ved et besøg. Ingen loves hvalp fra os, uden disse ting forudgående er på plads. Dialog er bedste værktøj, når vi sammen skal finde frem til om racen er noget for jer, hvilken hvalp der passer til netop hvilken ejer og ligeledes også ved alle fremtidige spørgsmål og eventuelle udfordringer. Derfor er denne fremgangsmåde os magtpåliggende. Vi anbefaler ydermere også, at man taler med flere opdrættere af racen, for at finde præcis den, man mener har netop den hund man drømmer om og den man har den bedste dialog og kommunikation med. Salg og køb af hvalp er et tillidsspørgsmål. Dialogen skal gerne være til gavn for alle parter hele hundens levetid. 


Kig forbi fanen med teksten om at ønske sig en corgi og spørgsmål til vores eventuelt kommende hvalpekøbere 


En hvalp inkl foder til første leveår koster 15.000 kr.

Når vi er blevet enige om, at du/I skal have en hvalp herfra, kuldet er født og hvalpen er 3 uger gammel, indbetales et depositum på 3000 kr, som selvfølgelig er en del af den samlede pris, hvor sidste del betales inden hvalpen afhentes på anvist konto.


Skulle det vise sig alligevel ikke at være lige netop vores opdræt du ønsker hvalp fra, fastholder vi ikke aftalen. Dit depostium vil returneres modregnet ekstra udgifter til at finde ny hvalpekøber, så snart ny hvalpekøber er fundet. Skulle vi være dem som er nødt til at sige, at handlen ikke kan gennemføres, returneres det fulde depositum straks. Et eksempel kunne være at hvalpen ved en undersøgelse viser sig ikke at være rask. En syg hvalp vil vi ikke sælge eller sende ud af huset. 



Vi er store fortalere for, at man bliver medlem i Dansk Kennel Klub, som er hundenes klub. Her er svar på mange spørgsmål og for nye hundeejere er der på deres hjemmeside masser af gode råd at finde. Bl.a. her om hvalpens første tid klik på DKK logoet for at komme direkte til siden. Hvis man ønsker medlemsskab, tegner vi det for vores hvalpekøbere i forbindelse med afhentning af hvalpen, og betaler for de første 4 mdr som er et prøvemedlemskab.