Thiago

Thiago

Dantyllew Exclusive's GameChanger

Thiago er opdrættet og ejes af Siv Høystad med Kennel Dantyllew Exclusive i Norge.
Thiago er født 20.12.2021


Et samarbejde vi er meget stolte og ydmyge omkring har afstedkommet, at Thiago start august 2023 flyttede til os i Danmark og her vil han være at finde fremover. Han indgår på lige fod i flokken med vores hunde og ejes fortsat af Siv. Planer vil udvikles hen ad vejen og Thiago kommer til i Danmark eksklusivt at indgå i vores opdræt. Med andre ord ikke en hanhund til rådighed for andre end os i avlen her.

Thiago er en utroligt mild, glad og legesyg dreng. Man ser ham helst med legetøj i munden. Han er frisk og sund og har August 2023 også været gennem røntgen hos vores faste dyrlæge og her fandt vi efter målinger både frie hofter, albuer og ryg. 

Thiago elsker udendørslivet og det passer jo strålende ind hos os. Han er frisk med på ture og svømmer som en fisk i havet. Vores egen matrikel udforsker han dagligt og han deltager gladeligt i træning af kropskontrol og balance. Vi er meget glade og taknemmelige for at han må være en del af vores liv og ser frem til mange år med ham i flokken


Thiago har følgende data på helbred og DNA:


Farver: BB - DD - EE - mm

Hvilket betyder at han er fuldfarvet på alle farver og altså ikke kan lave hvalpe i ikke godkendte farver 


PRA-RCD3 - fri 

DM - NN altså ikke heller bærer
Hoftestatus Fair. Bedømt af OFA i USA. Svarer til B1 i FCI
Albuer Normal
Ryg: K0