Tanza

Tanza

True Crystal z Jurajskiego Zamku DK15563/2018

Tanza er i December 2017 importeret fra Polen. Han er udvalgt nøje pga avlslinjerne, som vi har stor tillid til og ikke mindst fordi der bag ham er en lang række hunde, som har vist sig at have gode mentale egenskaber, er dygtige arbejdshunde, har gode sundhedsresultater og ikke mindst er godkendt som racetypiske i forhold til exteriør.


Tanza er en gut fuld af fart og selvtillid med lyst til tempofyldte opgaver. For ikke at stresse ham, så tilbydes han dette nogle gange ugentligt og derudover tilbydes han opgaver, som udfordrer hans hjerne, så han ikke opbygger for højt kortisolniveau. Tanza elsker tæt kontakt med sin hundefører og nyder al den ros han kan opnå ved veludførte opgaver. Tanza træner kropskontrol, nose work, svømning og crossfit. Tanza er en helt igennem glad og tillidsfuld dreng med mod på alt livet tilbyder ham.


Tanza er undersøgt for AD og HD. Han har været gennem øjenlysning hos en dyrlæge med speciale heri og er fundet helt fri for alt. Han har fået foretaget blodprøve og er ej heller bærer af den arvelige øjensygdom PRA-rcd3. Tanza har fået foretaget gentest af sine underliggende farver, så vi ved, at han ikke er bærer af uønskede farver i forhold til avl. Tanza er fuldfarvet på alle sine farve loci. Tanza er testet fri for sygdommen DM, som er en sygdom der lammer bagparten pludseligt. Tanza er udstillet og har opnået godkendelse til avl også her.

Dommer Rony Doedijns:

male 19 months old with good bone and substance, masculine, corr. turnout in front, masculine in head profile, ´good scull and muzzle, good top line, a bit happy tail carried, movement could be more parallel, needs to improve on the move