Pensionister

Pensionister <3 

Tanza - My One and Only <3

True Crystal z Jurajskiego Zamku

22.10.2017 - 09.03.2023


Tanza blev i December 2017 importeret fra Polen. Han blev udvalgt nøje pga avlslinjerne, som vi har stor tillid til og ikke mindst fordi der bag ham er en lang række hunde, som har vist sig at have gode mentale egenskaber, er dygtige arbejdshunde, har gode sundhedsresultater og ikke mindst er godkendt som racetypiske i forhold til exteriør.


Tanza har bidraget til vores opdræt med døtrene Anna og Buffeluf. Er morfar til fantastiske hvalpe. Vi er ham meget taknemmelig for både at have bidraget med uovertruffen sundhed, psyke og racetype, som han således er vores fundament i opdræt for. 

Tanza var en fantastisk imødekommende og elskelig dreng. Han tog mod alle opgaver med glæde og mødte både mennesker og andre hunde med godt humør. Tanza var stærk på sin sundhedsprofil og har således bidraget utroligt posititvt til vores opdræt.


Tanza mistede vi desværre til en flåtbåren sygdom i foråret 2023. Alt alt for tidligt. Med stor sorg i tilgift for både os og flokken og alle hans følgere og mennesker som holdt af ham. Det er et stort og smerteligt savn. 

Nhori

Macushla Macree Tanzanite Butterfly - DK18974/2019

Født: 17.10.2019

Død: 07.12.2021


Nhori er vores egen allerførste fødte hvalp i kennelnavnet. Vi mistede hende desværre tragisk i vinteren 2021 inden hun nåede at blive en del af vores opdræt. Hun er for altid i vore hjerter og er savnet af både os og af flokken <3 

Diaz

Fila DK20238/2018

Født: 19.11.2018



Diaz er mor til Impossiblekuldet fra 2021. Hun er pensioneret efter blot 1 kuld, da hun ikke trivedes i morrollen. Hun er efter kuldets opvækst overdraget til sin fodervært Mathilde, hvor hun lever det skønneste liv


Tinke

Urup Hilda DK11765/2017

Tinke har i alle år været kennelmors træningshund og faste følgesvend. Hun er evigt glad og altid klar på alt man byder hende af opgaver. Tinke er en følsom,stærk og arbejdssom tæve. Hun har ubestridt været den faste base for flokken i huset her og taget alting med ophøjet ro og nysgerrighed. 

Tinke er meget selvstændig og klarer næsten alle opgaver på meget kort tid. Hun er lærenem og altid begejstret. Tinke træner kropskontrol og er meget stærk i alle discipliner. Hun har løbet biathlon med Mette og deltaget i konkurrencer og officielle løb. Tinke er hurtig og løber gerne ud over sandbankerne efter en fugl, fordi det er sjovt at løbe, hvis man har et formål med det. Tinke har gået spor og svømmet flere gange ugentligt. Tinkes første kuld hvalpe kom til verden 17. oktober 2019. Tinke er vores mest tænksomme og følsomme hund, som har enorm omsorg for at både mennesker og dyr omkring hende har det godt.


Tinke er undersøgt for AD og HD og fundet fri. Hun har været gennem øjenlysning hos en dyrlæge med speciale heri og her fandt man et knappenålstort område med det man kalder RD - retinal dysplasi. Det er en ganske lille fold på hornhinden, som er opstået i fosterstadie. Det er ikke en sygdom og ikke noget hun nogensinde vil mærkes af. Ej heller er det arveligt. Tinke har fået foretaget gentest af sine underliggende farver, så vi ved at hun ikke er bærer af uønskede farver i forhold til avl. Hun er fuldfarvet på alle sine farve loci. Tinke er udstillet og har opnået godkendelse til avl også her.


Tinke har haft 2 kuld hvalpe og klaret det med bravour. Tinke er ikke længere en aktiv del af vores opdræt, da vores hunde pensioneres efter 2 kuld hvalpe som udgangspunkt. Tinke er  som 7 årig flyttet til Maria og Emma, som er vores bonusbarn og gudbarn. Sammen med dem bor hun også med sit eget barnebarn Kelsey, som er Viljes søster. Vi elsker at være så tæt en del af Tinkes liv. 

Buffeluf

Macushla Macree Obsidian Butterfly

Buffeluffen er fra første kuld under kennelmærket Macushla Macree.


Buff er mor til vores Dragons and Fairies kuld og Vores Idiomatic expressions kuld


Hun er en skøn tricolour tæve efter Tinke og Tanza. Hun er en frisk, hurtig, adræt og kvik pige og minder meget om sin mor rent fysisk. Hun har evner for alle fysiske og hurtige opgaver vi byder hende. Hun elsker canicross og biathlon. Hun elsker havet og at svømme både langt og længe. Hun klatrer i alt hun kan finde. Vores eneste hund som både kralver rundt i træernes skæve græne og som planker den mere end 150 cm. Hun hopper direkte op på alt op til 100 cm og har så enormt en kropkontrol og balance, at vi end ikke i hendes mor, har set det lignende. Buffen er lidt forsigtig overfor nye mennesker. Hun elsker alt og alle. Men bruger lige 5 minutter på at beslutte sig for, at folk gerne må røre hende. Hun er tillidsfuld og kærlig, men observant og vælger selv hvem hun vil og hvornår.  


Buffen har følgende data på helbred og DNA:


Farver: BB - DD - EE - mm 

Hvilket betyder at hun er fuldfarvet på alle farver og altså ikke kan lave hvalpe i ikke godkendte farver og ligeledes er hun ikke kryptisk merle


PRA-RCD3 - fri via aner

DM - NN altså ikke heller bærer
MDR1 - clear

Hjerte scanning viser clear og helt almindeligt hjerte
Hoftestatus Fair. Bedømt af OFA i USA. Svarer til B1 i FCI 
Albuer Normal
Ryg K0 clear
ECVO - øjenlysning - Fri på alt



Anna

Macushla Macree A Unique Gift from the Fairies




Anna er født 28/4-2020 og er datter af vores egne Tinke og Tanza. 


Anna er en stærk, frimodig, selvstændig, glad og letlært hund. Hun har lyst til alle opgaver hun tilbydes og beder gerne selv om mere. Hun er tryg og modig. Og så udvikler hun sig fysisk helt fantastisk og viser sig meget lovende for fremtiden. 


Anna er mentalbeskrevet som 7 ugers, som værende selvsikker, imødekommende, modig og uforfærdet. Hun er undersøgt og frifundet for hjertefejl og er fri for PRA-RCD3. Hun bærer ikke fejlfarver i sine farveloci. Anna er ligeledes fri for DM


Anna har fået undersøgt ryg, hofter og albuer og vurderet af OFA. Resultater kan også findes på OFAs hjemmeside

Ryg: K0

Albuer: Normal

Hofter: FAIR/B1


Anna træner biathlon med sin mor Louise. Kropskontrol og coretræning har været en del af hendes liv siden hun begyndte at bevæge sig rundt. Svømme i havet gør hun gerne.


Anna bor hos sin familie i Sakskøbing sammen med sin morbror Cooper og lever nu fra 2024 et luksusliv som pensionist i en alder af blot 3 år


Anna er mor til vores Famous Quotes kuld heriblandt Vilje og Frederik som vi har beholdt. 22/11-23 blev Anna mor til vores Serenity kuld som vi har beholdt 2 hvalpe fra. Ghost som bor hos os og Unique som bor hos Mette Patryk og Benedikte på Fyn som udstationering sammen med mormor Tinke

Anna har leveret nogle utroligt fine hunde til både nye ejere og til vores opdræt og pensioneredes dermed 17/1-24 da sidste kuld var 8 uger. Louise har fået overdraget ejerskab over Anna, men er jo fortsat en del af teamet med udstilling og er ligeledes medejer på bla Frederik og Ghost som tak for vores samarbejde. Vores foderværter forbliver jo skattede medlemmer af Macushlafamilien